Skolens hverdag

Guldbæk Friskole er en lille friskole, beliggende i naturskønne omgivelser, mellem skov, mark og bæk.
Skolen danner rammen om et velfungerende, trygt og lærerigt fællesskab.

Vi starter altid dagen med morgensang ...

Skoledagen på Guldbæk Friskole starter hver dag med morgensang og fortælling for alle elever.
Vi synger, hører fortællinger fra mytologien, litteraturen – eller bare en god historie fra fortællerens eget liv. Her kan vi også give beskeder til hinanden og følge med i, om alle nu er kommet.

Det er også her, vi synger fødselsdagssang og råber hurra for dagens fødselar.
Sangene, den fælles fortælling og den fælles interesse for hinanden er et af de steder, hvor vores skolefællesskab kommer allertydeligst til udtryk.
Under morgensang sidder de yngste elever sammen med en ældre. Det kalder vi for hest/føl-par.

Guldbæk friskole

Hvordan er undervisningen?

Efter morgensang er der de fleste dage almindelig undervisning.

Vi underviser i dansk, matematik, engelsk, tysk, historie, kristendom, natur/teknik, idræt samt Tema. Vi følger folkeskolens ”Fælles Mål” – dog har vi selv formuleret målsætning for Tema – se under ”slut- og delmål”. Faget Tema ligger altid om fredagen. Her arbejder vi tværfagligt med både boglige og kreative fag, og det er her en stor del af undervisningen i de kreative fag foregår. I Tema får eleverne lov til at være nysgerrige, innovative og får mulighed for at opdage nye sammenhænge.

Vi arbejder med 3-4 forskellige emner om året. Eleverne får mulighed for at fordybe sig i emner som eksempelvis:
Romerriget, Grønland, H.C. Andersen o.l.

Hvis en elev har brug for ekstra hjælp til læseindlæring, tilbyder vi kurser efter metoden Alkalær.

Hvordan ser en skoledag ud hos Guldblæk Friskole?

08.00-08.25

Dagen starter altid med en fælles morgensang. 

11.45 - 12.05

Madpakker og madpakkehistorie i klassen. 

08.25 - 09.55

Eleverne har deres første og anden undervisningstime. 

12.05 - 12.30

Så er der tid til anden frikvarter, med plads til leg i den store skolegård. 

9.55 - 10.15

Så er der tid til første frikvarter. 

12.30 - 14.00

Eleverne har deres femte og sjette undervisningstime. 

10.15 - 11.45

Eleverne har deres tredje og fjerde undervisningstime. 

efter skoledagen

Når eleverne har fri, har de mulighed for at tage i SFO’en. SFO åbner for de yngste kl. 12.30.

Emneuger

Vi, mener, at tværfaglig og projektorienteret undervisning er vigtige arbejdsmetoder, som eleverne bør kende.

Desuden mener vi, at forskelligartet organisering af undervisningen er med til at sikre, at alle børn møder sig selv og hinanden på forskellige måder, og dermed kommer til bedre erkendelse af egne styrker og svagheder.

Derfor planlægger vi emneuger i løbet af året – som regel 3 – 4 uger om året, hvor vi inddeler og underviser eleverne på andre måder end til hverdag.

Indholdet af ugerne varierer meget, men mindst en gang om året indeholder ugen elementer af optræden.

Frikvarter

Eleverne holder frikvarter udendørs med mindre, det er meget dårligt vejr.

Vi har et stort udendørs areal med legeredskaber og multibane, hvor der er gode muligheder for at boltre sig. Eleverne leger på kryds og tværs af alder og klasser. Ofte leger de også sammen med børn fra børnehaven.

Klasserne

På Guldbæk Friskole underviser vi fra 0. til 6. klasse. Det ideelle elevtal pr. årgang er ca. 12 elever, hvilket giver et samlet elevtal på skolen på ca. 75 børn. 

Børneklasserne er alene
1. og 2. klasse samlæses
3. og 4. klasse samlæses
5. og 6. klasse samlæses

Efter Guldbæk Friskole

Eleverne slutter deres skolegang på Guldbæk Friskole efter 6. klasse. Der er tradition for, at eleverne vælger forskelligt, når de skal vælge fremtidig skole.

Indmeldelse

Skal dit barn starte hos os?

At vælge en friskole er et stort valg, både for barnet og resten af familien. Man skal være indstillet på at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor medansvar og gensidig tillid er nøglebegreber.

Har du et barn der måske skal starte hos os?

Så ring til os på tlf. 98 38 52 33 og få en aftale om et besøg, hvor vi kan få en uforpligtende snak, og hvor I kan få et indtryk af skolen.

Du kan også downloade vores indmeldingsblanket her